Årets torsk er landet i Vejle

Årets torsk er landet i Vejle

En fritidsfisker fra Vejle gjorde store øjne her til morgen.

“Normalt får jeg ål og skrubber i rusen. Ikke meget andet,” fortæller pensionist Ejler Schütt til The News.

“Men jeg kunne næsten ikke få rusen op af vandet i morges. Jeg ringende ind til Jens Unne, som sejlede ud i sin jolle for at hjælpe mig, og ved fælles hjælp fik vi hevet rusen op.”

“Rusen var tom, bortset fra én fisk, kan du nok forstå, men Jens var lige ved at falde overbord. Torsken havde spist det hele, alle ålene og skrubberne og havde lagt sig til at sove derinde.”

“Da vi fik den op i båden, sov den stadig. Jens vækkede den med en filetkniv gennem hovedet, og jeg skar dens mave op og tog dens unger ud. Så skal jeg lige love for den vågnede. Den sked af skræk.”

The News’ reporter var meget stolt over at være på pletten, da fisken en halv time senere blev landet på Vejle Havn. Der skulle en af Landbrug og Grovvarers store kraner til at få den op af båden. Men så lå den der også klare til fotografi ved siden af den stolte fritidsfisker.

1,84 m og 91 kg i renset tilstand. Det er ny rekord for torsk ikke bare i Vejle Fjord, men i hele Danmark.

Østjydsk Politi har ikke fået meldinger om forsvundne folk i fiskekostumer fra Fastelavn.

 

Have your say!

4 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje