Donald Trump får specialdesignet elefantorden

Donald Trump får specialdesignet elefantorden
[mashshare]

Det er ingen ringere end hesteslagter, gobelinsyerske og gravmælearkitekt, Bjørn Nørgaard, der har fået til opgave, at fremstille den elefantorden, som Dronningen vil forsøge at hænge på den amerikanske præsident, når han om kort tid besøger Danmark.

Dronningen af Danmark – bedre kendt som Store M – lader gennem sine pressedomptører i Det Gule Palæ forstå, at Trump ikke vil nøjes med en almindelig elefantorden, men har forlangt en meget større orden.

»Vi har hængt ordner af en hver art på gud og hvermand. Vi har udstyret enhver – der vil betale for det – med kammerherreuniformer, hofjægermestersabler og sjove hatte med strittende duske og fine små knapper. Hvad skulle der dog være i vejen for, at den amerikanske præsident også skal have særbehandling,« siger Store M og fortsætter:

»Trump er tilmed ganske velhavende og har lovet, at finansiere opførelsen af en statue af min afdøde mand King Kong Henrik. Den bliver 23 meter høj og næsten lige så bred. Min svigerdatter Sankt Mary og jeg er dertil stillet i udsigt at kunne benytte Airforce One, når præsidenten alligevel sidder hjemme og Twitter – hvad det så end er for en størrelse. Vi har allerede aftalt en lille shoppetur til Dubai i oktober. Ti Hi. Det bliver ganske morsomt!«

Hoffet oplyser, at den nye ”elefant”, der skal pryde præsidentens bryst, bliver på størrelse med et fuldvoksent marsvin. Den bliver udført i lyserødt marmor og selvlysende platin og vil blive ornamenteret med storbarmede ukrainske modeller og måneraketter. Dertil har kunstneren lovet personligt at urinpatinere værket, inden præsidenten bliver behængt.

Donald Trump har desuden fået stillet i udsigt, at han kan få lov at låne enten en af King Kong Henriks efterladte uniformer eller eventuelt Søren Pinds ministeruniform før, under og efter ceremonien.

Søren Pind er endnu ikke i stand til at tale sammenhængene. Men det lykkedes The News at høre nogle næsten sammenhængende brokker, der lød som:

»Det er mageløst. Jeg har ikke oplevet noget så storslået, siden jeg i forsommeren 1987 fik lov at snuse til et par af Ronald Reagans meget brugte underbukser.«

 

Have your say!

9 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje