Elbæk: Alle skal kunne slå telt op i jyske haver

Elbæk: Alle skal kunne slå telt op i jyske haver

Alternativets landsmøde har vedtaget et forslag om, at give allemandsret til jyske haver.

Partiets åndelige leder og diktator, Uffe Elbæk ankom til landsmødet i Odense i hans nye Uffemobil – en gennemsigtig glasboble, der kører på larvefødder og drives frem af brændstof fremstillet af fermenteret grønkål, cannabis og genbrugsrøgelse.

På trods af en haglbyge af politiske nyskabelser bjergtog han særligt de mange hjemmehæklede deltagere med forslaget om, at alle skal have ret til at slå telt op og overnatte i jyske haver.

»Der er tale om en helt ny type deleøkonomi, hvor alle borgere af en hver nationalitet, hårfarve og/eller seksualpolitisk orientering så at sige kan tage del i jyske grundejeres haver. Det bliver sjovt og mangfoldigt. Og jysk økonomi vil atter blomstre,« sagde en glad Uffe Elbæk.

Partilederen forlod mødet iført sin nye hue og intet andet. I følge en af partiets spinpersoner, er der tale om en nyskabelse i hovedbeklædnings-universet – en mangefarvet hue, hvis puld løber ud i fire spidser med hver sin bjælde.

 

Have your say!

8 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje