Escortguide forbedrer brugerrejsen

Escortguide forbedrer brugerrejsen

Det erotiske annoncesite, Escortguide.dk, er ejet af JP/Politiken. Bag sitet gemmer sig den tidligere redaktør af Ekstra Bladet, Bent Falbert. The News har mødt ham til en snak om sitets nye brugerrejse.

Vi møder Bent Falbert i hans kontor i kælderen under Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Udenfor graves flere hundrede år gamle skeletter op i forbindelse med metrobyggeriet. Det drejer sig muligvis om de allerførste københavnere. Men herinde har den nulevende Falbert installeret sig bag et stort mahogni-skrivebord og et væld af skærme og diplomer. På væggene hænger de plyshåndjern, som han er så kendt for at samle på. Og i dørkarmen duver en love-swing i pink læder frem og tilbage.

“Den er brand-new,” siger Falbert. “Håndværkeren har lige været nede og skrue den op, og så skulle vi lige prøve om den virkede. Jeg kunne ikke lade være,” griner Falbert.

“På Escortguide skal vi ligne det, vi er,” fortsætter han. “Og vi er jo et supermarked. Et sex-supermarked. Det er der ingen grund til at lægge skjul på. Derfor er vi også interesserede i, at kunderne får så god en oplevelse som muligt, så de køber så meget som muligt. Det er logik for gokke-høns.”

“Og her har vi taget ved lære af de traditionelle supermarkeder, hvor mælken står helt nede bagved. På den måde ledes kunden hele vejen rundt, og undervejs kan vi bombardere ham med tilbud. Alt peger på, at der ryger lidt ekstra i kurven på rejsen rundt i butikken. Det skæpper i kassen,” udbryder Falbert begejstret.

“Vores konkurrenter forsøger at inddele varerne geografisk. Nogle forsøger sig med gps-tracking. Men nu går vi altså den anden vej. Helt lavpraktisk sørger vi for, at varer med forstørrede mælkekirtler altid står nederst på siden. På den måde vandrer brugerens blik hele vejen rundt og ned på siden, inden det finder hvad vi er genetisk programmeret til at finde: den daglige mælk. Det svarer nøjagtig til de traditionelle supermarkeders placering af mælk bagerst i butikken,” konstaterer Falbert og rokker lidt i sin stol bag mahogni-skrivebordet.

Han rejse sig og tjekker det bløde sæde på læderstolen. “Nå, det føltes som om jeg sad på noget,” siger Falbert lettere irriteret.

“Nu vil nogen måske anklage os for at gøre mennesker til varer,” fortsætter Falbert i højt humør. “Og her lægger vi ikke fingrene imellem. Det er noget gammel-marxistist vås. Vi taler jo ikke om mennesker, men om kroppe. Bare kroppe. Og kroppe er varer. Det er tomme hylstre, som vi sender afsted på forbrændingen, når vi selv skal i himlen. Se bare på Prins Henrik.”

Bent Falbert giver ikke meget for ideen om, at kvinder sælger sig selv billigt fordi de fx er kommet bagud med et forbrugslån, eller når en skolepige brændende ønsker sig en Louis Vuitton taske for at give livet mening.

“Samfundet er et marked, alting har en pris. Og det er jo fuldstændig op til folk selv, om de vil sætte deres kroppe eller hjerner til salg. Godt nok er priserne generelt steget samtidig med at lønnen er faldet. Den almindelige dansker har oplevet et fald i reallønnen og mange må ty til ekstra indkomst ved at udleje bil, lejlighed og kone. Men vi er jo ikke almindelige danskere, vel?” gnækker Falbert.

Hos konkurrenten tvivler man på Escortguides nye strategi.

“Folk har mange forskellige lyster, og vi tror de går helt målrettet efter dem. Er man tilstrækkelig liderlig, har man skyklapper på, og ikke overskud til et eller andet brugerrejse-fikumdik,” siger Ejnar Nüsse, som er direktør for Escortside.dk.

Nüsse fortsætter: “Det første skridt til fornægtelse er at indrømme, man ikke har noget problem. Jeg tror Falbert er godt på vej til at ødelægge den forretning, der finansierer Politikens underskud. Men ham om det. Nu vil vi kokusere og sejre!” slutter Ejnar Nüsse.

 

 

 

Have your say!

6 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje