Formel 1 kan køres som etapeløb

Formel 1 kan køres som etapeløb

Slotbeboeren, finansklovnen, den tidligere KU-punker og sidegadevekselerer Lars Seier Andersen lobbyer for tiden for at få København til at afholde et Formel 1 race.

Overborgmester Frank Jensen har hidtil modsat sig tanken, men er efter sigende ved at give efter for presset fra finansklovnen. “København er en cykelby,” siger Jensen til The News, “og nu har Seier foreslået, at afholde cykelløb på samme bane. Jeg kan kun sige, at mine knæ begynder at føles som smør.”

Den tidligere epo-bruger, herningenser og diskvalificerede cykelmyg Bjarne Riis – hvis cykelhold Seier sponsorerede sammen med den russiske oligark, sprællemand og olieentusiast Oleg Tinkov, bringer tanken ud på endnu dybere vand.

“Formel kunne helt særligt i Danmark afholdes som etapeløb. Det ville virkelig være et billede, der sætter Danmark på verdenskortet. Det vil føles som at den globale knappenål rammer tyrens øje i dets ekstreme midte. Så kunne bilerne race op ad Hammel bakke, ud på Grenen og vende, og så ende etapen ved Falsled Kro. En anden etape kunne inkludere Prins Joachims hemmelige racerbane under Amalienborg-aksen. Hele kortegen af følgebiler ville ikke kunne følge med, så det måtte være helikoptere i stedet. Mobile, flyvende pitstop. Et drøn af Tour og benzin! For Danmark! Fremad!” jubler Riis til The News.

Foreningen for danske skoleelever med løbehjul, FFDSML, er dog skeptisk. “Alene det afslid af gummi, der afsætets på vejbanerne ved sådan et løb vil gøre det umuligt at køre på løbehjul flere år frem. Vi har set det før. Løbehjulene kører simpelthen fast i den klæbrige blanding af Formel 1- gummi og benzin, der ligger tilbage på vejbanen mange måneder efter løbet. Det er som et olieudslip,” udtaler formanden Gitte Juul til The News.

På Københavns rådhus skal beslutningen tages inden længe. Seier og Riis og manden med overskægget står utålmodigt med en sæk penge og banker på porten. Frank Jensen er ved at blive blød i knæene. Men i FFDSML er man klar til at demonstrere: “Vi kommer med vore løbehjul, om det så skal koste en skoledag!” slutter Gitte Juul

 

Have your say!

3 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje