Kommunaldirektør vil have mere druk i Vejle kommune

Kommunaldirektør vil have mere druk i Vejle kommune

Årets julefrokost i Vejle kommune resulterede i, at en stærkt beruset kommunaldirektør, Niels Nybye Tågesen trillede ned ad en trappe og undervejs ramte to medarbejdere med en sådan ødelæggende kraft, at de måtte have lægehjælp. Den ene røg efterfølgende tur på sygehuset med ambulance.

»Det har naturligvis givet anledning til refleksion,« lyder det fra kommunaldirektør Tågesen.

»Jeg mener simpelthen ikke mine medarbejdere er robuste nok,« konstaterer han og fortsætter: »På den sørgelige baggrund har jeg besluttet, at der skal afholdes flere frokoster. Mange flere frokoster. Påske, Pinse, 1. maj, Kristi Luftfart, Bededag osv. osv. Og er det ikke nok, må vi tage weekenderne i brug. Alle weekender!«

Kommunaldirektøren har bestemt, at alle medarbejdere mindst en gang i timen skal blæse i et alkometer under frokosterne.

»Kommer de mange streger under en promille på 2, så vil de få en advarsel. Og efter tre advarsler, så er det ud,« siger Tågesen, der er sikker på, at han på den måde kan skabe en meget mere homogen og robust kultur i Vejles kommunale forvaltning – SKÅL!!!!«

Have your say!

9 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje