Lars Løkke betaler selv regning og sender betting-firmaer mod konkurs

Lars Løkke betaler selv regning og sender betting-firmaer mod konkurs
[mashshare]

Ods var 42-1, da Buster Douglas besejrede Mike Tyson på KO i 1990 og gjorde en ende på legendens karriere. Havde man spillet på, at Leister ville vinde Premiere League i 2015, ville pengene komme igen 5000 gange. Der er tradition for, at det er muligt at spille på det umulige; men ingen har hidtil givet mere vilde ods end de svimlende 1 – 5.000.000.000, en heldig spiller ville kunne opnå ved at sætte sine penge på, at Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen ville betale for noget som helst selv.

Indtil i sidste uge, hvor en dement millionær satte hele sin formue på det, alle troede var umuligt, har ingen spiller da heller ønsket at smide penge efter det væddemål.

Men det skete mandag. Og her i weekenden blev der så vendt op og ned på naturlovene, da Lars Løkke af egen lomme betalte for en fadøl. Herefter bad han til bartenderen om regningen. Han fik den; men til alles forbløffelse åd han prompte den lille lap papir.

»Vi troede det var privat-Lars og ikke statsminister-Lars,« siger Carlos Cashback Carlsen fra Bet007 til The News.

»Men retten har foreløbigt givet spilleren medhold, og nu står vi til at dreje nøglen om,« siger Carlos og begynder at hulke ubehersket.

Sensationen har sendt chockbølger gennem hele industrien. Den katolske kirke, slår ni kors for sig og insistere på, at der er tale om et mirakel. Mette Frederiksen hævder, at det bare endnu en gang beviser, at ingen ved, hvor de har Venstre. Pernille Golddigger Vermund har efterlyst den demente nyslåede mangemilliardær på flere datingsites. Mens Ivanka Trump prøver at blive venner med Lars Løkke på Twitter.

Begivenheden åbner for en lang række gådefulde spørgsmål:

Hvorfor åd Løkke regningen?

Hvem er den demente milliardær?

Får Pernille V en ny kæreste?

Er Lars Løkke i virkeligheden den demente millionær?

The News søger svarene.

Have your say!

8 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje