Lars Løkke: Minister Fun slår Royal Run

Lars Løkke: Minister Fun slår Royal Run

»Det er klart sjovere at spise torsk og drikke snaps med mig og min fiskervenner i Esbjerg end at løbe rundt med den røvkedelige kronprins,« siger statsminister Lars Løkke i et sjældent åbenhjertigt interview med The News.

Han sætter nu turbo på valgkampen med lanceringen af ”Minister Fun”.

Her indbyder han danskerne til at æde og drikke i otte timer i Esbjerg.

Herfra går turen videre til Mallorca, hvor alle, der stiller deres sommerhuse til rådighed for statsministeren og hans gæster, bliver belønnet med 7 minutters intens samtale med direktøren for Løkkefonden, der vist nok er bror til en tidligere kendis fra børne-tv.

»Alle der betaler 19.999 kroner til Venstres Erhvervsklub er velkomne på den populære Middelhavsø, hvor vi sammen forsøger at gennemføre en Sangria-maraton på rekordtid,« fortæller en optimistisk statsminister, der er sikker på, at vælgerne hellere vil følge og deltage i Minister Fun end Royal Run, som kronprinsen lige har benådet sine løbeglade undersåtter med.

Festlighederne afsluttes med en flåde af ukrainske partybusser, der anført af statsministerens ministerbil vil cirkulere i Københavns gader for endeligt at afslutte i Nyhavn, hvor Løkke vil modtage folkets hyldest fra sin balkon, hvis smukke fløjdøre fører ind til en lejlighed på 317,5 m2, som danske finansfolk venligst har stillet til rådighed for Danmarks bedste politiske håndværker mod en stærkt imødekommende husleje.

Have your say!

6 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje