Lars Seier anklager facebook for falske profiler

Lars Seier anklager facebook for falske profiler

I et kommuniké til de danske medier har erhvervsmanden, formel1-entusiasten, asfaltbetragteren og friluftsflyveren Lars Seier i dag meddelt, at han er blevet offer for en række falske profiler på facebook:

“En eller op til flere andre end mig har udgivet sig for at være mig på facebook. Under navnet Lars Seier Christensen har vedkommende beklaget sig over at være genstand for en stalker. Men jeg, den rigtige Seier, ville aldrig brokke mig over opmærksomhed, det ville være for sølle. Når jeg går rundt i de små gyder og gasser nede i Schwartzenbach nær St. Gallen og møder Tina Turner, så hilser jeg pænt. Men Tina hilser ikke tilbage. Det piner mig. Jeg ved, hun kan se mig, og jeg bryder mig ikke om at være gennemsigtig. Jeg hilser også på David Bowie, men folk er begyndt at kigge mærkeligt. Jeg siger det stille og roligt: Dette er enormt! Jeg ser spøgelser, men de ser ikke mig. Derfor er jeg på facebook og på d’Angleterre så hyppigt som muligt. Opmærksomhed & opmærksomhed, det er hvad de giver mig. Så der vil jeg blive!

Og hvad angår Enhedslisten, så har jeg intet imod dem. Jeg agter at købe dem, men kan ikke umiddelbart betale med porrer og kniplinger, som de kræver. Jeg gentager: den rigtige Seier, det er mig! En anden brokker sig over at få opmærksomhed på facebook i mit navn – det ville Seier aldrig gøre! Aldrig! Jeg holder af vin, opmærksom og benzin, lige dele i mit glas, og dem der skænker det til mig vil jeg hylde i mit stille hjerte, mens jeg kigger ud over mit kontoudtog.”

Kommunikéet er sendt ud til de danske medier i dag til middag af Seier Capital. Det har ikke været muligt at få fat på hverken den falske eller den sande Lars Seier for en berigtigelse.

Have your say!

5 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje