Mette F: Jeg er departementschefernes statsminister!

Mette F: Jeg er departementschefernes statsminister!
[mashshare]

»Det gør mere ondt på mig, end det gør på ham,« siger Mette Frederiksen efter, at hun med et velrettet spark har sendt statsministeriets departementschef Christian KettleBell til Grønland, hvor han skal være chef for parkeringsvagtkorpset i Qasigiannguit.
»Departementschefer er som børn og hunde. De skal ses men ikke høres. Og Christian har virkeligt været alt for støjende,« uddyber statsministeren, der kan fortælle, at nu tidligere departementschef KettleBell ved flere lejeligheder har glemt at bukke, har undladt at sige ”Javel, Deres Højhed” og tilmed er dukket op på arbejde med lemfældigt pudsede sko.
Statsministeren forklarer tydeligt rørt over egne følelsesfulde fortræffeligheder, at hun føler sig kaldet til at afrette, ensrette og genopdrage danske embedsmænd.
»Men for Christians vedkommende var det alt for sent. Det får han rig lejlighed til at tænke over i tranlampens skær.«
Kilder tæt på statsministerens stabschef Martin von Rossen kan fortælle, at KettleBell ikke bliver den sidste departementschef, der får lov at stifte bekendtskab med knap så solrige dele af Rigsfællesskabet.
Von Rossen har identificeret i dusinvis af tidligere DSU’ere, der er langt bedre kvalificeret end de tilbageværende dep-chefer, og de samme kilder vil vide, at von Rossens mor – der har en strikkeklub med Søren Pind – allerede er klar med et udkast til design af de nye uniformer.

Have your say!

5 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje