Nøgne hunde vækker forargelse i Vejles forstæder

Nøgne hunde vækker forargelse i Vejles forstæder

Foråret kalder de kåde ånder frem.

Sådan er det ikke mindst blandt hunde og hundejere. Nye farvestrålende benklæder, ny trimning af kæledyrets hårpragt.

Men i det mondæne Bisballe ved Vejle fjord har trimningen af hundenes pels ned til det rene ingenting taget overhånd.

Det mener vejlaugsformand Tore Birkenstock.

“Vi har set den ene efter den anden nøgne hund komme spankulerende ad gaden i det flotte solskin. Men sidst på dagen, når solen står lavt og hunden har ligget i skyggen et sted, ser vi dem komme hjem rystende af kulde. Det er nysende, forkølede dyr. Sådan behandler vi ikke menneskets bedste ven i Bisballe.”

Også Dansk Kennel Klub advarer nu mod for tidligt at studse hundene helt af. Kenny Aggerleje har ligefrem udsendt en advarsel mod forårsfrisurer før varmen har fået ordentlig fat et stykke ind i maj måned.

“Det er første år, vi ser dette japanske fænomen med at klippe hunde helt nøgne. Det må vi advare i mod. Ikke bare kickstarter det løbetiden helt unaturligt tidligt, det gør faktisk hundene syge. En hund kan være forkølet, uden at nogen tager anstød af det. Det er snuden, det kommer an på, som allerede Shubidua sang. Som hundeejer skal man være ekstremt opmærksom på om den skulle have feber,” slutter Aggerleje.

Landbetjenten i Bisballe vil nu se tiden og vejrudsigten an, men det er ikke utænkeligt at der vil komme et lokalt forbud mod nøgneklippede hunde, udtaler han til The News.

Have your say!

3 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje