Provokunstner optræder påklædt på valgmøde for Snæver Kurs

Provokunstner optræder påklædt på valgmøde for Snæver Kurs

Den såkaldte kunstner og nøgenprovokatør, Uwe Maximus Jensen overrasker igen de dunkle afkroge af Facebook, hvor han ellers for det meste optræder afklædt udskænkende af sine kropsvæsker i og på kommunale monumenter i provinsen.

Det skete i forbindelse med, at den efterhånden lige så kendte koran-jonglør, Erasmus Paludanus præsenterede en række af kandidaterne for sit parti Snæver Kurs, der for nyligt blev opstillingsberrettiget til Dolketingsvalget.

Der gik et sus igennem de flere hundreder fremmødte journalister, da Uwe Maximus kom ind i lokalet.

»Jeg har aldrig før set Maximus med tøj på,« fortalte en af Danmarks mest garvede politiske kommentatorer, Hans Englebasse Cordua Kristiansen.

»Det her ændrer alt. Maximus havde taget en nydelig buksedragt på. Paludanus var dog kun iført LTF-hættetrøje Han havde til gengæld den sødeste krølle på halen. Det var genialt. De forskyder perspektivet. Igen og igen. Jeg elsker hvert sekund. Nu har jeg kedet mig med politik i 63 år, og endelig sker der noget,« lød det fra “Englebassen”, som flere gange i løbet af sine mange år i politik  har duperet hermetisk lukkede ekkokamre ved at være i stand til at forudse valgdeltagelsen på Læsø sådan nogenlunde inden for nogle få hundrede stykker.

De mange fremmødte kunne også høre en tale af partiets nye mæcen, Hr. Seier. Ud over at ansætte 45.000 nye betjente, skal staten nemlig have kuperet sine udgifter til alt andet, hvilket betyder at skattetrykket kan komme helt ned på 3 procent.

»Endelig, endelig, endelig, siger jeg dig«, sagde en rørt Hr. Seier. 

»Og vi har regnet med udgifter til nye Hugo Boss uniformer,« nåede Paludanus lige at tilføje, inden han begyndte at give autografer til de mange fremmødte grundskoleelever, der kæmpede med journalisterne om partistifterens gunst.

Have your say!

8 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje