Svinekvoter skal skabe svinefyrster

Svinekvoter skal skabe svinefyrster

Regeringen vil indføre svinekvoter. Der er ganske enkelt for mange svinebaroner og storbønder.

»Vi skal have reduceret antallet af svinebaroner. Danmark har brug for, at svineavlen kommer på færre og langt mere kompetente hænder. Derfor vil vi nu indføre svinekvoter efter samme model, som har skabt verdens bedste og mest effektive fiskeri,« siger griseriordfører Esben Lugte Farsen.

Lugte Farsen har tidligere været inde på, at alle danskere skal holde svin. Det skal ske gennem tildeling af en svinekvote pr. borger a fem tryner. Erfaringen fra fiskeriet viser, at det med statsgaranti vil koncentrere kvoterne på ganske få hænder.

»Det vil føre til, at vi ender med langt færre men større svinegrever, ganske få svinefyrster og måske oven i købet en enkelt svinekonge«

Ideen fik Lugte Farsen under en brainstorm på en russisk udflaget yacht ejet af den danske griseopdrætter Poul Anker Grynte-Tørnæs, som havde inviteret Lugte Farsen, statsminister Lille Lars fra Nyhavn og et antal yngre russiske medborgere af begge køn ombord på sin 167 fod lange yacht Porco Dio.

Efter blot to ugers sejlads lykkedes det de to statsmænd at skabe den storslåede plan for folkeligt svinehold på få hænder. Forslaget vil blive vedtaget i Dolketinget, når udvisningskvoter er forhandlet på plads med Dansk Folkedanserparti.

Have your say!

5 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje