Vejles nye politiheste får et femte gear

Vejles nye politiheste får et femte gear

De tre udflyttede politiheste fra Christiansborg ridebane, som lige nu er opstaldet i Vejles Skovriddergård, skal udstyres med et særligt femte gear.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

“Vi har fået en aftale i stand med Daimler-koncernen,” oplyser vagthavende Elim Schütterband. “Aftalen indebærer, at hestene får indopereret nogle af 5-trins gearkasserne fra de udgåede dieselmodeller, som ikke længere må sælges i Tyskland. Til gengæld hjælper det vores heste med at indhente og indfange fartsyndere.”

I den såkaldte ‘fartuge’ blev der taget 761 bilister med for høj fart i Vejle-området.

“Med de nye 5-gears-heste kan vi nå op på endnu flere,” siger Schütterband. “Heste har den fordel, at de er mere terrængående end biler, så faktisk vil vi kunne afskære fartdjævlene vejen, fx oppe i Greisdalen, hvor bilisterne hidtil har haft en urimelig fordel.”

Hidtil har kommunegrænsen gjort, at farsynderne gik fri. Ved Thyregod-byskiltet stod bykongen Thulesen Dahl vagt om bilisterne.

“Enhver fartbøde i Thyregod tog han personligt med i Folketinget. Men det slutter nu, for heste respekterer ikke kommunegrænser,” oplyser Schütterband.

De tre udflyttede politiheste kan frem til 17. april besøges på den gamle skovriddergård, hvorefter de skal i garage på politigården. “Børn er velkomne til at fodre dem en uge mere med gulerødder og melassestænger. Men herefter er det slut, så består kosten kun af opfugtet diesellud,” slutter Schütterband.

Have your say!

3 0
Skrevet af
Sam Hansen er en ubetænksom type, uuddannet. Dækker stoffet uden skam eller blusel. Ingen nyhed er for dårlig for Sam Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Glemt password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje